Kvalitetssikring
Sønderbro Apotek er certificeret den 15. november 2000 og den 22 december 2001 fik apoteket lægemiddelstyrelsens tilladelse til at etablere maskinel dosispakning.
Sønderbro Apotek er en del af sundhedssektoren på Amager, og det er målet, at apoteket er det naturlige sted at henvende sig for at få rådgivning og lægemidler i forbindelse med behandling og forebyggelse af sygdomme og sygdomssymptomer. Apoteket forhandler derudover og rådgiver om naturlægemidler, stærke vitaminer og mineralpræparater samt mærkevare i relation til lægemiddel- og sundhedsområdet.
Sønderbro Apotek er tilgængeligt i alle døgnets 24 timer året rundt. Det påvirker i høj grad apotekets indretning og drift.
Det vigtigste for Sønderbro Apotek er kunderne, og derfor er skranken apotekets vigtigste arbejdsplads. Vi tilbyder kunderne den billigste løsning blandt ligeværdige lægemidler. Vi giver uvildig rådgivning og opfylder kundernes forventninger, så de får tillid til apoteket og ønsker at komme igen.
Sønderbro Apotek er et uddannelses apotek, og har farmaceutstuderende på studieophold samt uddanner farmakonomelever på den kombinerede uddannelse i samarbejde med Region Hovedstadens Apoteket.
Sønderbro Apotek ønsker et godt samarbejde med de øvrige sundhedsprofessioner på Amager for at sikre, at apotekets kunder får gavn af lægemiddelanvendelsen, og vi ønsker at påtage os et medansvar herfor.
Sønderbro Apotek ønsker at være en dynamisk virksomhed med mange faglig aktiviteter og mange medarbejdere – det forudsætter at mange kunder vælger Sønderbro Apotek.
Det tilstræbes gennem den valgte ledelsesform, at give medarbejdere indflydelse og ansvar for egne funktioner, for der igennem at udvikle fagligt kompetente og ansvarlige medarbejdere.